¡Hola otra vez!

Saa er der nyt fra den anden side af Atlanten. Maaske har vi vaeret her for laenge og simpelthen bare vaennet os til ecuadorianernes maade at goere tingene paa (eller rettere ikke at goere tingene paa) men dette indlaeg byder i hvert fald ikke paa de helt store sindsoprivende eller dramatiske oplevelser.
Ecuador har rigtig mange forskellige landskaber at byde paa og det eneste vi efterhaanden manglede at se var kysten, saa vi havde planlagt en forlaenget weekend i havnebyen Manta. Lonely Planet havde ikke saa forfaerdeligt meget at sige om Manta udover at de havde et vildt natteliv og da nattelivet i Quito er et absolut no go (da vi bor i La Planada hvor ikke engang taxaerne toer koere op) loed dette tiltraengt. Vi maa faktisk give Lonely Planet ret; der var ikke saa forfaerdeligt meget at se i Manta. Derimod kan man sige at vi blev set en hel del. Det kan godt vaere at vi synes vi normalt bliver stirret paa i Quito men det er ingenting sammenlignet med Manta. (Som for lige at understrege hvad vi skriver om kom en mand ind af doeren til internetcaféen for to minutter siden og stoppede op og stirrede paa os indtil det gik op for Anne at hun skulle sige "hola" for at faa ham til at gaa - saerdeles sjov og populaer leg hernede!) Noget vi konsekvent er begyndt paa hernede er at svare folk paa spansk naar de kontakter os paa "engelsk". For nej, de kan ikke mere end den ene standard frase de fyrer af med overdreven spansk accent... Udelukkende fordi de synes det er sjovt! Man laerer heldigvis at ignorere det saadan nogenlunde, men da vi rent faktisk forsoegte os med en bytur loerdag aften var vi skraemt vaek efter en kort gaatur gennem byen. Tilgengaeld fandt vi opskriften paa et gratis tequilashot som er som foelger. Tag ud og spis mexicansk. Bestil to oel. Din veninde kan faktisk ikke lide oel. Det naevner du casual mens I er paa vej ud af doeren og foer du ved af det bliver DU tilbudt et aegte mexicansk tequilashot (de er ca. 4 gange stoerre end et normalt dansk shot). Hvad kan man goere? Juan var nice og det var gratis. Men det var saa ogsaa den bytur. (Tilgengaeld var der fjernsyn paa vores hostel og vi kunne for foerste gang i naesten 3 maaneder se noget andet end spansktalende tv.)

Noget som der rent faktisk er i Manta er strand; rigtig meget af det og saa ud til Stillehavet (som ikke var spor stille vel at maerke). Vi fik eftermiddagsbadet, aftenbadet og morgenbadet (og blev halvejs forfulgt af halvanden meter hoeje livredder Jimmy, som synes vi var uhyrre interessante og ikke saa det som et problem at vi to minutter inde i hver samtale maatte staa af og opgav at lytte til hvad han sagde, fordi han begyndte at snakke hurtigere og hurtigere). Udover det fandt vi faktisk noget ret god mad i Manta (tak Lonely Planet), vi noed kystklimaet og soendag tog vi et smut til Montecristi (som selvom det lyder underligt er der hvor de fabrikerer den originale Panamahat - og saadan en skulle vi da have med hjem). Det fik vi (ved naermere eftertanke skulle vi maaske have koebt nogle af lidt bedre kvalitet, men nu har vi jo heller aldrig paastaaet at at vaere hattekendere) men foerst efter vi bogstaveligt talt var blevet behandlet som en levende turistattraktion da en gruppe ecuadorianske turister kom hen og spurgte om de ikke godt maatte faa et billede sammen med os... De spurgte paent og vi kunne ikke goere saa meget andet end at grine af det bagefter, men vi foelte os en lille smule som et sjaeldent dyr i en Zoo. Udover hatte fletter de i Montecristi... ALT! Dette faar Anne til midt i det hele at udbryde; "Susan, hvis de har et krybbespil i flet (red.: det anser vi som en umulighed) saa SKAL jeg koebe det". Det har de selvfoelgelig ikke (det havde de!) saa Anne faar ikke noget krybbespil med hjem. How sad.

Som en afsluttende bemaerkning kan vi naevne at vi pt. forbereder os paa at skulle rejse videre. Vi har 8 dage tilbage og de skal udnyttes til fulde, men alligevel maa vi bryde vores hjerner med tanker som; "er der plads i min taske til alt det lort jeg bliver noedt til at tage med hjem?", "hvordan skal jeg sikre mig at min bagage ikke vejer for meget, naar der ikke er en eneste person i Ecuador, som ejer en vaegt?", "gider jeg slaebe alt det her rundt paa Cuba?" og "hvad goer jeg paa Cuba, naar jeg finder vildere og sejere souvenirs end dem jeg har lige har fyldt mine tasker op med fra Ecuador?". Saa vi hygger os og stresser overhovedet ikke.
Udover det er vi paa nuvaerende tidspunkt ikke sikre paa om skolen faar lov til at fortsaette til paa naeste onsdag, den skylder nemlig knap 45.000 danske kroner vaek, hvoraf halvdelen skal betales i morgen (men bare rolig, de har hyret en advokat - det kan nemlig sagtens forsvares at de ikke har betalt deres forsikring i 2 aar!). Saa hvis nogen tilfaeldigvis ligger inde med 8.000 dollars de ikke har andre planer med saa send os lige en mail. Vi kender nogle der godt kan bruge dem.

For at afslutte dette indlaeg paa en festlig og farverig maade vil vi praesentere jer for noget af den kultur vi efterhaanden er blevet en del af. I Ecuador findes der ikke engelsksproget musik saa den staar paa latinamaerikansk party musik doegnet rundt og pt. er det Don Omar der hitter. Tjek ham ud paa youtube:
http://www.youtube.com/watch?v=7zp1TbLFPp8