Saa er det tid til det absolut sidste indlaeg fra Ecuador. Maaske det allersidste overhovedet - hvem ved hvordan internetsituationen er paa Cuba? (Vores blog omhandler trods alt mange politisk foelsomme emner.)
So here goes.
Siden sidst har vi haft vores sidste spansktime (vi forkaelede vores laerere med danske specialiteter som frikadeller og havregrynskugler, ikke sammen selvfoelgelig), bevaeget os paa den sidste farlige tur ned mod Condado Shopping for at haeve penge og vaeret paa marked for at koebe de obligatoriske souvenirs (Susan maatte naermest slaebe Anne ud, da hun i panik over ikke at have koebt lige saa meget som Susan (det var semi meget) greb fat i enhver random ting og udbroed: "ej, den kunne da vaere meget sjovt at have med hjem." Hvem kan f.eks. ikke bruge et skrumpehovede? - og vi har jo ikke andet end plads i vores tasker).
Ellers har vi haft vores sidste weekend i La Planada og for en gangs skyld var det faktisk en ganske "stille og rolig" weekend, uden fulde folk i gadebilledet. Det var vi meget begejstrede over. Siden vi kom har vi haft en idé om at vi gerne ville male en mur i skolegaarden sammen med Julika, for at vaere sikre paa at boernene ikke glemmer os. Soendag havde vi saa planlagt at holde en lille barbeque for laererne paa skolen, stille og roligt, for at sige tak for nogle gode maaneder. Men. Det her er Ecuador. Og planlaegning er som en by i Danmark for dem. Derfor har vi efter tre maaneder nu laert at man er noedt til at faa bekraeftet sine aftaler saa ofte som muligt for at tingene former sig nogenlunde. Torsdag aften spoerger Anne saaledes sin familie hvordan det gaar med planlaegningen af den "stille og rolige barbeque" soendag. Her gaar det op for Annes familie at vi, som vi har sagt indtil flere gange, bare gerne vil have et fredeligt eftermiddagsarrangement og ikke en fiesta (hvis du er i tvivl om hvad en fiesta i Ecuador indebaerer saa tag lige et kig paa vores 2. blogindlaeg). Saa var der da styr paa dette. Fredag spoerger vi (igen!) om alt er i orden med hensyn til soendag, hvortil de forundrede udbryder: "Soendag. Nej, det er loerdag.". Soendag er aabenbart ikke en god dag, da hele Annes familie spiller fodbold - noget de foerst vaelger at fortaelle os fredag. Planen rykkes fra soendag til loerdag, hvilket i princippet ikke er noget problem. Fint nok. Loerdag morgen vaagner Anne og undrer sig en smule over at hun udenfor kan hoere Susan OG Patty snakke. Planen loed at vi skulle moedes kl. 09 med Julika for at starte med at male og saa skulle laererne komme til frokost. Men det der sker er at alle laererne moeder op kl. 09 indstillet paa at skulle hjaelpe os. Hele dagen. Det har Jenny nemlig fortalt dem. For det foerste har vi aldrig nogensinde sagt til nogen at vi havde brug for hjaelp til at male og for det andet var der ikke noget laererne kunne lave. Saa stor er vaeggen heller ikke.Vi faar taget os sammen og faar fortalt dem at vi ikke har brug for hjaelp og at de bare kan komme til frokost. De tager det meget paent og vi har en rigtig hyggelig maledag. Soendag faerdiggjorde vi vores jungle paa muren i bagende solskin (loerdag var det overskyet og smaaregnede) og her har I saa det faerdige resultat:
Loerdagen skulle dog vise sig ikke kun at indeholde afslapning, maleri og barbeque. Loerdag eftermiddag da vi er et smut forbi et af de lokale bagerier hilser vi kort paa to lokale politibetjente paa patrulje. Samme aften da vi sammen med Julika sidder og ordner billeder, raaber Patty fra hoveddoeren: "¡admiradores, admiradores! ¡Susan, Anne og Julika, venga!". Udenfor staar de to politibetjente, som lagde maerke til, hvor vi bor og nu vil have os med paa patrulje i La Planada. Og saadan gaar det til at vi de naeste 30 minutter befinder os i en ecuadoriansk politibil, hvor isaer Julika bliver udspurgt om sin kaereste og Tyskland generelt. Ud af det faar vi at ens kaereste ikke gaelder naar han befinder sig paa den anden side af jorden og at Tyskland stadig er fyldt med nazister. Det mente Javier i hvert fald. Igen dette var bare en helt normal weekend i La Planada og Ecuador.
I dag var det vores hensigt at vaere paedagogiske og forberede boernene paa at vores sidste dag er i morgen. Det resulterede i at boernene begyndte at graede og graedende boern er bare noget vi oensker at gemme til i morgen hvor vi sandsynligvis ogsaa selv kommer til at faelde en taare eller ti. Vi ser paa ingen maade frem til at skulle sige farvel til boernene.
Onsdag morgen kl. 06.30 (vi bliver hentet i taxa 03.30!) letter flyet mod Cuba og vi foeler det nu er ved at vaere tid til at goere status over vores 3 maaneder som ecuadorianere. Derfor har vi udfaerdiget 4 lister, 2 for Ecuador og 2 for Danmark. Tak fordi I har fulgt med. ¡Hasta luego!
3 ting vi kommer til at savne i Ecuador:
- Vores vaertsfamilier, projektet, boernene og Julika.
- Busserne, vores busture, busmaendene og de meget billige busbilleter (Susan siger: "Undskyld mor, men vi tog kun en taxa den ene gang vi skulle sent hjem og der ikke gik busser til La Planada.")
- At kunne snakke om folk naar vi har lyst (der er bare ingen i Sydamerika som snakker dansk).
3 ting vi ikke kommer til at savne i Ecuador:
- Krydderiet aji (det er serioest ulaekkert og de putter det i alt), for meget salt og for meget sukker i maden.
- At blive snydt af PISULI-ROLDOS busserne, da de paa lang afstand godt kan ligne PLANADA busserne og at kaempe sig vej ind i en halvfyldt bus paa station Ofelia i frygt for at blive adskilt naar buschauffoeren paa et tidspunkt beslutter sig for at begynde at koere med folk halvt haengende ud af doeren, fordi han ikke gider at have flere med.
- At blive snakket om, snakket til (paa daarligt engelsk) og kigget paa konstant.
3 ting vi glaeder os til at komme hjem til:
- Familie, venner og generelt at vaere iblandt danskere igen, som saetter pris paa ting som f.eks. planlaegning.
- Ikke at skulle gaa rundt og vaere paranoid hele tiden (dette inkluderer baaede naar man gaar rundt efter det er blevet moerkt og naar man hver evig eneste gang man faar en seddel tilbage maa holde den op mod lyset for at tjekke om den er falsk).
- Dansk mad (vi naevner hurtigt; frikadeller, rugbroed, let- og minimaelk og kun at faa enten pasta, eller ris, eller kartoffler om aftenen).
3 ting vi ikke glaeder os til at komme hjem til:
- Dansk politik (det sejlede rimelig meget da vi tog afsted og saa vidt vi har hoert er det vist ikke blevet bedre siden).
- Priserne (meget kan man sige om Ecuador men for en dansker er her usandsynligt billigt).
- At tage stilling til fremtiden (dette inkluderer alt fra arbejde til uddannelse til vores liv generelt - ja, vi har udviklet os utroligt meget og foeler os nu klar til at tage hul paa vores voksentilvaerelse).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar